Når jeg går i min Fakta, så ved jeg og forbereder jeg mig altid på lidt at et freakshow. Jeg anser mig ellers ikke som et fordømmende menneske - nærmere tværtimod, men jeg kan godt mene noget som jeg siger højt, men så kan jeg sagtens inde i mit inderste flovheds-kuglerum, i mit aller helligste, åndelige nøgleskab tænke grimme tanker, som aldrig må siges højt eller komme ud til nogen. Det er også herinde, hvor der er så flove oplevelser, som kun tør tænkes tilbage på, når man er HELT alene. (Det er en anden historie).
Et sted mellem det ganske fordomsfrie og det lidt mere rendyrkede ondskab, så er der ren og skær irritation/facination af andre mennesker og deres adfærd.
Når jeg skal vælge mine ti stykker frugt til en 20'er, er jeg da fascineret over, at den lave mand med rovdyrsgebisset, hestehale OG kort hår lægger op til en samtale. I don't think so. Jeg kom ikke hér for at sludre, for det tager jo ikke kun fem min. Men jo, han vil så gerne ha' du bliver lidt længere, og fortsætter envejs-ping-pongen.
Typen findes overalt. I toget, i bussen, stoppestedet, i nogle tilfælde i din opgang. Chitti-the-chat-folket som bare vil snakke om benzinpriser, billig cola, køer i butikken, og rekord-hed sommer. Jeg gider det ikke. Jeg duer ikke til smalltalk og jeg vil meget hellere stå og stene over farverne i Sun-Lolly isene, imens jeg står og venter i en kø.
I min fakta kan man også støde ind i (læs: blive stødt af) personen som har nedtur af en art, stinker af bodega, og som er gal fordi der ikke er flere kurve... Nååe så det er dét du er sur over her i livet. Eller at varen ikke er sat til samme pris som i udsalgsavisen. Nåååe det er dét, der hidser dig op, og giver dig grund til at give mig, ekspedienten og den gamle søde dame mega angst (og grundkvalme over den fæle lugt), fordi du råber og stormer ud - med eller uden hjælp.
Nu skriver jeg jo søde gamle dame. Men hvor søde er gamle damer egentlig? Ej det er mig der er den sure dame, det må man ikke sige. Men...jeg har bare svært ved at gamle altid skal stryges så meget med hårene... eller det der er tilbage. Det gider jeg da ikke, når jeg bliver gammel. Jeg vil da ikke tales mega højt og pattet til, besøges én gang om måneden, fordi man bare går ud fra, at jeg er så gammel, sart og uforstående. Jeg vil da udfordres til det sidste, så jeg tror da jeg vil forsætte med at udfordre de gamle i Fakta. Måske kunne man lægge et par fælder ud. Så bliver der seriøse ting, at gå op i i Fakta. Det kunne også bare være smartcodes istedet for priser, touchscreen og selv-betjening. Muhaha.
Værst af alt er dårlig opdragelse i mit nærvær. Uengagerede, allestedsnærværende, inkonsekvente, underskuds- mødre eller fædre, som råber af deres afkom eller på anden måde gør situationen penibel for mig og alle andre. Jeg hader det. Jeg oplevede en gang en mor ruske i sin datter en tand for hårdt, og alle har sikkert været vidne til den slags, men jeg kan ikke ha' det , og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har lyst til at tage barnet under armen og selv tage styringen. Men den går vidst heller ikke.
Jeg synes altid det er en oplevelse at gå i Fakta. Men jeg håber vi kan være enige om, at det er et sted man handler (dater synes nogen) og lad det blive ved det. Lad ekspedienterne gøre deres arbejde, og det gør de ved gud om nogen, og lad os holde vores kæft og vente til det bliver vores tur. Så travlt har vi vel heller ikke.
-Har I lagt mærke til at når man går bag ved en gammel, så vender de sig altid om?